Alle besøgende, der kommer til Kühlungsborn for første gang, bliver overraskede over det flotte bybillede med den klassiske kurbadsarkitektur. Efter murens fald lykkedes det en række fremsynede indbyggere at rekonstruere de historiske facader af villaerne fra omkring år 1900 og forhindre det nybyggeri af glas og beton, som man alt for ofte finder andre steder. På en spadseretur rundt i byen kan man ikke undgå at bide mærke i de mange flotte detaljer.
Villaerne er både arkitektoniske monumenter og komfortable hoteller på én og samme tid. Uanset, om de er små og fine eller mere elegante og mondæne, har de en ting til fælles: deres særprægede udseende. Tårne, karnapper, balkoner i alle tænkelige former. På facaderne finder man et hav af dekorative elementer, der konkurrerer om de besøgendes opmærksomhed. Det giver bygningerne karakter, vidner om en turbulent historie og giver byen en historisk aura.
Kühlungsborn bestod oprindeligt af de tre landsbyer Arendsee, Brunshaupten og Fulgen. I 1900 begyndte antallet af badegæster at stige, hvilket resulterede i øget byggeaktivitet i området.
Efter Anden Verdenskrig, faldt byggeaktiviteten meget på grund af mangel på penge og midler, og politikken blev rettet mod kommunale ejendomme. Private initiativer blev undertrykt (aktion Rose). Fordi der var mangel på penge, blev bygninger delvist demonteret eller hvis de var for nedslidte, fuldstændig revet ned.
Efter Tysklands genforening (1989) blev private initiativer igen iværksat. Senere vedtog kommunalbestyrelsen en vedtægt, som skulle forhindre, at ældre bygninger blev revet ned.
I dag lever den smukke arkitetur i bedste velgående, og mange bygninger er blevet restaureret i den gamle stil. Et grundlæggende princip ved byggerier i Kühlungsborn er, at ingen bygning må være højere end den højeste træ i Østersøen.